Hjælpeinstruktør til Spilopperne
Spilopperne er vores hold til de 5-6 årige.
Holdet har lige nu tilknyttet 4 hjælpere, men holdet plejer at have rigtig god tilslutning og derfor vil vi meget gerne have flere hjælpere til holdet.
Det kræver ikke erfaring at blive hjælpeinstruktør, du skal blot have lyst til at bidrage og hjælpe børnene og instruktøren, så lærer vi dig det du skal kunne.
Holdet træner tirsdag fra 16.45-17.45.
Har du lyst til at hjælpe de små gymnaster, så hører vi meget gerne fra dig.
Ring til Katja Petersen på 21 60 75 86.
|
|
Vores forening er altid på udkig efter nye instruktører og hjælpeinstruktører.
Du kan starte som hjælpeinstruktør fra du er blevet 11 år. Her vil din opgave oftest være at støtte små gymnaster til træningen.
I takt med du bliver ældre og mere erfaren vil du få mulighed for at bidrage med mere. Det kan være du vil stå for en leg, kan styre musikken eller måske endda kan dirigere træningen.
Du skal vide at vi sætter pris på alle bidrag store som små og du kan altid selv vælge hvad og hvor meget du vil bidrage med. Det er instruktørens opgave at tilrettelægge træningen i henhold til hvike gymnaster, hjælpeinstruktører og ressourcer han/hun har.
At være hjælpetræner byder på personlig udvikling på den helt rigtige måde, men først og fremmest er det super sjovt at være instruktør og hjælpeinstruktør. Der er mange fantastiske mennesker i vores forening, både blandt gymnaster, instruktører og bestyrelse.
Vi inviterer gerne vores instruktører på oplevelser, vi har fx. været inde og se verdensholdet, de unge trænere har været i springcenter og vi har allerede planer for næste sæson.
Som en ekstra bonus ser det rigtig godt ud på dit CV, at du har erfaring som træner. |
|
|